Articles

Flexor tenosynovitis (Triggerfinger)

Flexor tenosynovitis, også kendt som triggerfinger, skyldes, at der opstår betændelse omkring fingersenerne.

Når den kappe, der omgiver bøjesenerne, som begynder i underarmen – bliver irriteret, sidder bøjesenen fast og kan ikke bøje smidigt eller strække fingeren.

Denne handling kan ses som fingeren, der udløser som en aftrækker.

Mens årsagen til flexor tenosynovitis er uklar, er der en øget forekomst blandt personer med diabetes

Forholdet til diabetes

L L L Smith et al rapporterer, at prævalensen af flexor tenosynovitis anslås til 11 % hos patienter med diabetes, sammenlignet med under 1 % hos ikke-diabetikere.

De observerede også, at langvarige høje glukoseniveauer fører til en øget sandsynlighed for flexor tenosynovitis.

Varigheden af diabetes menes også at være en faktor, idet denne sammenhæng skyldes, hvor længe en patient har haft diabetes, snarere end hvor gammel en person er.

Symptomer på flexor tenosynovitis

Tidlig stivhed eller klik, når man bevæger fingeren, kan føre til tiltagende smerter – som regel i en enkelt finger eller tommelfingeren.

Der kan udvikle sig hævelse og rødme af hele fingeren med en bule eller ømhed placeret der, hvor senen fanger og ved basis af den berørte finger.

Til sidst kan fingeren måske ikke være i stand til at rette sig helt ud og blive låst, i hvilket tilfælde det kan være nødvendigt at manipulere fingeren i forlængelse.

Årsager til flexor tenosynovitis

Årsagen til flexor tenosynovitis er fibrovævsproliferation i seneskeden, men hvorfor det sker, er generelt uklart.

Der er dog en række teorier, der overvejes som årsager til, at flexor tenosynovitis udvikler sig, herunder bl.a:

  • Visse systemiske sygdomme – såsom diabetes, gigt, gigt eller systemisk sklerose
  • Overbelastning eller gentagne bevægelser
  • Infektion
  • Ældre alder – når senens vaskularitet aftager

Hvordan diagnosticeres flexor tenosynovitis?

Der foretages typisk en fysisk undersøgelse, som omfatter senespecifikke manøvrer som f.eks. at strække senen for at se, om du oplever smerter.

Der kan foretages en MRT (magnetisk resonansbilleddannelse) eller ultralydsundersøgelse for at bekræfte diagnosen flexor tenosynovitis og udelukke andre lidelser som f.eks. rotatormanchettetenonitis.

Behandling af flexor tenosynovitis

Behandlingen er designet til at lindre smerter og inflammation, hvorfor hvile af de berørte sener er nødvendigt for at komme sig. Anvendelse af varme eller kulde på det berørte område kan også foretages for at lindre symptomerne.

Der gives undertiden kortikosteroidinjektioner, mens det i sjældne tilfælde kan anbefales at foretage en operation for at fjerne betændelsen omkring senen.

Visse styrketræningsøvelser med musklerne omkring bøjesenen kan forhindre, at symptomerne og skaden vender tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.