Ed om beskyttelse af personlige oplysninger

Koloniseringsperioden var en meget brutal og destruktiv periode. For det første blev koloniherredømmet ofte etableret gennem krigsførelse. Over hele kontinentet kæmpede afrikanerne tappert, men var i sidste ende ude af stand til at overvinde de europæiske angriberes teknologiske magt. Afrikanerne var heller ikke forberedt på de europæiske kolonisatorers brutale natur. I Sydafrika f.eks. udkæmpede Xhosa-folket traditionelt set-piece-slag, som sjældent resulterede i massive tab af menneskeliv, og som blev udkæmpet væk fra civilbefolkningerne. Da briterne indledte kampe mod Xhosa-folket, var en af de taktikker, de anvendte, at angribe Xhosa-landsbyer og brænde kraals og afgrøder. Richard Meinertzhagen, en dekoreret britisk soldat, angreb en landsby i Kenya og “gav ordre til, at alle levende væsener undtagen børn skulle dræbes uden nåde”. I 2012 fik tre kenyanere mulighed for at sagsøge den britiske regering for den tortur, som de blev udsat for i kolonitiden. Den tortur, som de oplevede, omfattede bl.a. tæsk, seksuelle overgreb og endda kastration. I Namibia, som dengang var kendt som det tyske Sydvestafrika, gennemførte de tyske kolonialister et forfærdeligt folkemord, som kostede omkring 100.000 mennesker livet. Skønnene over, hvor mange der blev dræbt i det belgisk dominerede Congo, går helt op til 15 millioner. Og disse få eksempler er ikke engang en begyndelse til at beskrive den brutalitet, som det europæiske styre udviste.